Log

Forsiden > Hjælpemidler > Hjælpemidler

Log

Håndlog

Fjerntliggende fiskepladsers beliggenhed blev angivet efter kompasretning og afstand. For at finde frem til den sejlede distance brugte man håndloggen. Den bestod af en line samt en trekantet plade, logflynderen, som blev kastet i havet og gennem sin modstand mod vandet angav et fast punkt. Linen, der var oprullet på en logrulle, var forsynet med et forskelligt antal knuder, knob, en for hver 7 favne (13,17 meter). Man angav farten pr. time ved at tælle antallet af knob, som var løbet i havet i løbet af 28 sekunder. Dette måltes med en logglas, et timeglas, der løb 28 sekunder. For at komme frem til en gennemsnitsfart målte man hastigheden med bestemte mellemrum, almindeligvis hver halve time.

Harpunlog

I harpunloggen var der indbygget et måleur. Dette blev drevet af en logpropel, som kom i omdrejninger, når redskabet slæbtes gennem vandet. Harpunloggen var afstandsmåler, ikke fartmåler; uden omregning kunne man måle hele den udsejlede distance.

Patentlog

Med den nyere patentlog behøver man ikke hale loggen ind, når man ønsker at aflæse distancen, idet måleuret er anbragt på selve fartøjet og gennem en flettet line får overført omdrejningerne fra en logpropel.

Lod til dybdemåling

Loddet brugtes til måling af vanddybde og til fremskaffelse af prøver på havbundens beskaffenhed. I bunden af loddet var en fordybning til tælle eller andet fedtstof. Når dette havde været i berøring med havbunden, kunne man ved at studere bundpartikler og mærker i fedtet med årelang erfaring eller suppleret med et søkort bestemme den omtrentlige position. Almindeligvis brugte man dog ved gentagne lodskud at finde frem til såvel vanddybde som bundforhold. De gjorte iagttagelser sammenlignedes med søkortets oplysninger, hvorved man opnåede en ret nøjagtig positions- bestemmelse.