Forsiden >Fisk i havet >Mørksej

Mørksej

Kendetegn:
En meget kompakt og kraftig bygget torskefisk. Har underbid. Kroppens farve er mørkegrå med en karakteristisk lige hvid sidelinie. Kun småsej har skægtråd, ældre individer er uden.

Størrelse:
Op til 160 cm og ca. 30 kilo.

Udbredelse:
Findes i det østlige Atlanterhav fra Nord-Spanien til Island og Kola Halvøen. I danske farvande indtil Øresund og bælterne.

Biologi:
Sej er en vandrefisk, som lever i stimer pelagisk eller nær bunden ned til 250 meter. Føden består af fisk (primært laksesild, tobis og spærling), mindre blæksprutter, samt lyskrebs som fra filtreres via et veludviklet gællegitter. Gyder i februar-april på ca. 200 meters dybde. En stor hun kan gyde op til 4 millioner æg. Æggene klækker efter 1-2 uger. Æg og yngel er pelagiske, og ynglen søger kystnært i løbet af det første efterår. For sejen i Nordsøen sker dette primært til den norske vestkyst, hvor millioner af småsej (lokalnavn: pale) lever 2-3 år, før de søger mod åbent hav. Efter gydningen foretager de voksne fisk lange vandringer.

Fiske/madværdi:
Sejen er en udmærket spisefisk. Kødet er svagt gråt og af den årsag kaldes sejen også mørksej. Fanges primært i trawl. Sejen er en populær sportsfisk.

Copyright © 2002 S. Andersen skagenguide@ skagenguide.dkAll rights reserved.