Ising

Forsiden >Fisk i havet >Ising

Ising

Kendetegn:
Isingen kendes bedst på sin buede sidelinie, idet sidelinien danner en halvcirkel over brystfinnen. Øjesiden har ru skæl, og munden er relativt lille. Farven kan variere fra gullig til brunlig. Blindsiden er hvid. Ising kaldes også »dabs«.

Størrelse:
Op til ca. 45 cm og 1,3 kilo. Hunnen bliver størst.

Udbredelse:
Findes fra Biscayen til Hvidehavet. Desuden i store dele af Østersøen indtil Gotland.

Biologi:
Lever på sandet eller blød bund fra lavt vand ned til ca. 150 meters dybde. De mindste fisk findes på den mindste vanddybde. Gyder i danske farvande om foråret. En hun kan gyde op til 150.000 æg pr. gydning. Gydningen sker ved bunden på 20-60 meters dybde. Æggene er små, ca. 0,8 mm og pelagiske. Æggene klækker efter 3-12 dage afhængig af vandtemperaturen. Ynglen måler ikke mere end ca. 2 mm og er først pelagisk, men søger mod bunden efter nogle uger med en størrelse på ca. 1,5 cm. Det sker på vanddybder fra 6 til 70 meter, og dette er noget dybere end yngel fra mange andre fladfisk, bl.a. rødspætte. Fødevalget minder meget om rødspættens, d.v.s. børsteorme, små muslinger, krebsdyr og småfisk.

Fiske/madværdi:
Isingen er en fin spisefisk , men forhandels sjældent som hel fisk. Til gengæld er de fleste fiskefileter, som sælges i forretninger i Danmark netop fra Ising. Fiskes med trawl og snurrevod og nedgran og har en vis økonomisk betydning for danske fiskere.